Nye spilleplaner er klar.

Forhåbentlig kan den nye sæson få lov at køre helt færdig. Der er faldet en del hold fra, turneringen har 64 hold tilmeldt. Det er især Keglerne Kliplev, som helt er stoppet med at spille, og Toftlund der har mistet deres baner. Men også hos de øvrige klubber har der været frafald.
Ved rep-mødet blev det bestemt at bestyrelsen skulle træffe en afgørelse om, hvorledes ny sæson skulle se ud. Beslutningen blev, der skulle være sædvanlig op og nedrykninger. Det har Gerhard og jeg så arbejdet ud fra. På baggrund af frafald i rækkerne er det ikke helt gennemført. Sidste sæson havde 1. division 13 hold. Det har vi reduceret til 12. Derfor er der 3 nedrykkere fra 1. division. Serie 3 ville have haft få hold, hvis den var bibeholdt. De er nu samlet i 2 rækker. Det gør altsammen, vi sparer nogle banelejetimer.
For at undgå alt for mange spillere ved skiftene til nye hold, beder vi om holdene først kommer til deres starttid og igen forlader spillelokalet når de er færdige. Vil man nyde noget fra cafeterierne kan det ske under spillet. Det er jo kun 2 af de 4 spillere, der er aktive hele tiden. Gerhard og jeg ønsker alle god spillelyst. Ejler