Udtagelser til DM´er 2017

Efter 5. runde er færdigspillet ser Gerhard og jeg på spillernes gennemsnitstal for at udpege de bedste spillere at sende til DM´ erne. Jylland har i år lov at sende 3 damehold og 3 herrehold til Roskilde 26/04, hvor Hold DM afvikles. Det skal være rene klubhold, så de enkelte klubber skal have mindst 4 spillere i den bedste ende. Det er endt med 1 damehold fra Midtals, 1 damehold fra Hammelev og 1 damehold fra Sydals. Hos herrerne blev det 1 hold fra Midtals, 1 hold fra Christiansfeld og 1 hold fra Hammelev. Spillerne får besked gennem klubberne om deltagelsen. Individuelt DM afvikles i Fredericia 17/05. Her er det de 16 enkelte bedste damespillere og 16 bedste herrespillere, der skal deltage. De får også besked gennem klubberne. Deres navne vil også fremgå på siden her lidt senere.