Rettelser i 4. division og serie 4 og 5

Toftlundhallen kom pludselig med en meddelelse om at JKU havde booket spil på deres baner 26/10/2013 på 2 baner. Så kunne vi jo ikke være der på alle 4 baner samtidig.
Det er nu ændret så 4. division spiller 26/10/2013 i Hammelev og 25/01/2014 i Toftlund.
Vær meget opmærksom på at spillerne bliver bekendt med ændringen.
Samtidig havde Carl og jeg lavet en fejl med for lang spilletid i serierne 4 og 5, der spiller 40 kast. De havde fået 1 1/2 time som 60 kastrækkerne bruger. det er nu rettet til 1 time for hver kamp.
Sydals har fået ny kontaktformand. Hans Christian Petersen er nu formand der (se under kluboversigt).

Ændrede spilleregler m.m.

Den nye spilleform i de 4 divisionsrækker krævede ændrede spilleregler. De er nu lagt op på nettet under spilleregler.
På repræsentantskabsmødet blev drøftet kast ind på banen, hvor der ikke var konkrete restriktioner ved overtrædelse. Disse er også lagt ind i spillereglerne, se under stævneledelse.

Kluboversigten har fået e-mailadresser.

I kluboversigten er der nu tilført e-mailadresser for at lette kommunikationen mellem klubberne. Fredericia FSK har en adresseændring.

Rettelse endnu engang i serie 3

Ved rettelsen i serie 3 30/07 havde vi overset at Skaderne stod 2 gange på planen 30/11 og Dueslaget manglede.Holdet Dueslaget er nu sat på til at spille kl 9.00 30/11 i Åbenrå. Se den rettede plan her i Spilleplaner for serie 3.