Resultater til serie 1 fra spil i Gråsten

I lørdags spillede serie 1 i Gråsten. Deres resultater er nu klar.
Under hver resultatliste står, at de 2 bedste hold næste sæson spiller en række højere.
Grundet rækkerne øverst i turneringen ikke har fuldt antal hold, er der ikke automatisk nedrykning af 2 hold i år. Vi vil efter tilmeldingen se på, om alle rækker kan få fuldt antal.

Flere resultater fra spil i Hammelev

Serie 2 og serie 5 har spillet i Hammelev i dag og deres resultater er læst ind.

Resultater fra 1. og 3. division

Så er 1. og 3. division færdigspillet. Piben vinder guld og er dermed Jysk Mester blandt Ældre Keglerne. Til lykke. Vi siger også til lykke til Kometen i 3. division, de står a point med Nøra, men Kometen har 6 kegler mere total end Nøra.

6. runde er i gang, serie 4 i Haderslev

Serie 4 har indledt 6. og sidste runde ved at spille i Haderslev. På resultatlisten står nederst at Æ Markreller og Ørnene næste år spiller i serie 3. Efter reglerne rykker de 2 bedste hold op i næste række i ny sæson. Da der kun er 10 hold med i rækken i år, står der ikke noget om nedrykninger.
Holdene bør allerede nu begynde at tænke på evt. tilmelding til næste sæson og give klublederne besked herom, så de kan tilmelde holdet til ny turnering i maj måned.
Husk tilmelding til afslutningsfesten i Hammelev 24. april, hvor medaljer til de 3 bedste hold overrækkes.

De sidste resultater fra 5. runde

5. runde er nu færdigspillet og resultaterne er læst ind.
Efter 5. runde vil de spillere, som har de højeste personlige resultater blive tilbudt at deltage ved Dansk Kegleforbunds Mesterskaber for Seniorer (Ældrekeglere). Hver enkelt spiller vil få brev gennem deres klubber med indbydelse til at repræsentere Jylland; for hold i Fredericia 29/04/2009, og individuelt i Odense 20/05/2009. Pris for spillernes deltagelse betales af Dansk Kegleforbund.

Resultater fra 4. div og serie1

Så er der resultater fra 4. div. og serie 1, der har spillet i Toftlund.

Nye resultater fra 5. runde

Der er nu resultater fra 5. runde. 2. og 3 division har spillet i Cuben, serie 2 og 3 har spillet i Sydalshallen i Tandslet og serie 4 har spillet i Bredebro.
Desuden er der spillet i Toftlund, men disse resultater sendes med posten og er først fremme hos os mandag middag og vil være på nettet senest mandag aften.
Angående afslutningsfesten 24. april så er der nu sendt indbydelse med menu mm. til alle klubber, og vi håber rigtig mange vil være med til at fejre vinderne samt have en hyggelig eftermiddag i Hammelev Hallen.