Rettelse til serie 3, der desværre havde en fejl.

Forhåbentlig er keglespillerne nu i gang med træningen til turneringsstarten 25. september.
Vi er blevet orienteret om en fejl i spilleplanen, serie 3, 2. spillerunde. Her var Æ Makreller sat på 2 gange og On Tour manglede.
Det er nu rettet på planen her på nettet.

Turneringsplanen er nu lagt på hjemmesiden

Den nye turneringsplan for 2009 - 10 er nu lagt ind på hjemmesiden, så alle kan se den her. Serie 5 er udgået så der nu er 3 divisioner med 80 kast, 1. div 2. div. og 3. div.. derefter har 4. div. og serie 1 og 2 60 kast. Serie 3 og 4 er 2 rækker, hvor spillerne kaster 40 kast. 2 nye hold er kommet til, Midtbøl i serie 4 fra Midtals og Tante Lis i 3. div.
Et hold er genopstået, Venderne fra Fredericia. 2 hold har taget navneforandring Hold 11 fra Sønderborg hedder nu Fidusen og Så sgu da osse fra Nordborg hedder nu De Nørherred.
Nogle hold er udgået. Det drejer sig bl. a. om de 2 hold fra Tønder, Tønderklubben er helt udmeldt. Godt Nok fra Hammelev er også udgået. Det har forårsaget at 1. division kun har 15 hold, og et hold må spille alene i hver runde. Det er ligeledes tilfældet i serie 4, her er 13 hold.
Vi håber alle får en god sæson.